Bøger du skal læse . - Louisiana – arkitektur og landskab
Pris: Vejl. pris 349,95 krLouisiana
– arkitektur og landskab
Af Michael Sheridan
Udgivet 20. juni 2017
378 sider, 515 illustrationer
Forlag: Louisiana i kommission hos
Strandberg Publishing
Udgives i dansk og engelsk udgave
Denne bog fortæller for første gang en side af historien om det Louisiana, som ikke bare er Danmarks mest nyskabende og populære kunstmuseum, men også et ikonisk bygningsværk og et stykke arkitekturhistorie, som bliver opsøgt af fagfolk fra hele verden, der ønsker at se denne arkitektoniske udfoldelse af en humanistisk vision.
Når Sheridans bog i sin titel peger på både arkitektur og landskab, er det fordi landskabet har været afgørende for udformningen af bygningerne. Der er om noget tale om et ’site specific’ byggeri. Udsigterne, højdeforskellene, selv de store træer på grunden har været medbestemmende for de konkrete bygningsmæssige beslutninger undervejs.
Først og fremmest er historien om Louisianas tilblivelse hen over et halvt århundrede dog historien om, hvordan både kunsten og publikums forventninger udvikler sig, og hvordan de ny forudsætninger kan rummes i et museum. Det er en stadig overvejelse hos grundlæggeren Knud W. Jensen og en løbende diskussion mellem ham og de to arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert. Museet udvikles op gennem tresserne og halvfjerdserne i takt med velfærdsstaten, fritidssamfundet, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, tressernes oprør mod autoriteterne og dannelseshierarkiernes sammenbrud.
Forbløffende nok lå det meste af transformationen af husets bygningskrop i kim allerede i Knud W. Jensens originale vision, som den kom til udtryk kort efter museets åbning i 1958 og blev endeligt formuleret i et brev til arkitekterne i 1962.
Knud W. Jensens ubehag ved museet som et ærefrygtindgydende tempel for klassisk og borgerlig højkultur spillede en afgørende rolle for hans vision om det gæstfri, åbne, lyse sted, der skulle føles ’som at besøge en excentrisk onkel på landet’, og de menneskelige proportioner, der især i de oprindelige bygninger fra ’58 kan opleves næsten hjemlige, har alt at gøre med dette ønske om at skabe ideelle rammer ikke blot om kunsten, men også om de mennesker, der kommer for at besøge den.
Bogens kerne er det byggede museum som det har udfoldet sig gennem årene. Men også det, der ikke blev til noget, beskrives og vises. De aldrig realiserede ideer og planer spiller en rolle som trædesten for realiseringen af den masterplan, der nok lå klar som vision meget tidligt, men først undervejs og med stadig nye input fra virkeligheden udenfor blev gjort til konkrete bygninger.
Om forfatteren
Michael Sheridan (f. 1968) bor i New York City og arbejder som
arkitekt, skribent og foredragsholder. Sheridan er ekspert i dansk og
nordisk arkitektur, kunsthåndværk og kunstindustri. Hans bøger
omfatter Room 606 – The SAS House and The Work of Arne
Jacobsen; The Furniture of Poul Kjærholm – Catalogue Raisonné, og
Mesterværker – Enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder, som
førte til tv-serien Enestående nordiske huse på DR-K (2013).
Sheridan har skabt flere udstillinger, bl.a. Keld Helmer-Petersen: Un
autre monde (Danmarkshuset, Paris, 2014) og Louisianas
retrospektive Poul Kjærholm: Møbelarkitekt, som af Artforum blev
udnævnt til en af årets bedste udstillinger i 2008.
Louisiana
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage