Anna Thommesen Født 1908 København; død 2004
Anna Thommesen var en ener på den danske kunstscene. I en tid, hvor de avantgardistiske bevægelser i billedkunst og design var toneangivende, insisterede hun på at gå sine egne veje med naturen og væven som omdrejningspunkter. Hun arbejdede systematisk med at undersøge farver og mønstre, som hun gentog og varierede over årtier, som var der tale om en lang samtale eller et stykke musik.
Billedtæpperne blev skabt med afsæt i ældgamle håndvævningsteknikker og egen indfarvning af garner, og i en lang periode indsamlede hun selv planter til farverne.
|
|