BØGER . - C.A. Jensen – Den glemte portrætmester
Pris: Vejl. pris 349,95 krC.A. Jensen – Den glemte portrætmester
Af Mette Houlberg Rung og Lone Kølle Martinsen (red.)
Udgivet 24. maj 2024
216 sider, rigt illustreret
Museum: Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum
Forlag: Strandberg Publishing
Den første store bog i nyere tid om en af Danmarks bedste portrætmalere
C.A. Jensen (1792-1870) skabte med et helt usædvanligt talent og hastige, synlige penselstrøg nogle af de mest indlevende og personlige portrætter i dansk kunsthistorie. På trods af, at han producerede over 600 portrætter, tegninger og grafiske værker og i årene mellem 1825 og 1835 var den mest eftertragtede portrætmaler i Danmark, har han aldrig fået en betydelig plads i kunsthistorien.
C.A. Jensen – Den glemte portrætmester kaster nyt lys på Jensen og placerer ham som en helt central figur i dansk kunsthistorie. Bogen ser nærmere på kunstneren og hans tid, hans portrætter af sin kone, de politiske portrætter, hans helt særlige forhold til Frederiksborg Slot, portrætternes følsomhed samt det uundgåelige spørgsmål om det nationale. Bogen, der er den første store publikation om C.A. Jensen siden 1932, er rigt illustreret med farvegengivelser af hans værker, hvoraf en stor del er nyoptagelser.
Jensen portrætterede 1800-tallets borgerskab og fremtrædende personligheder som Bertel Thorvaldsen, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, H.C. Ørsted og flere kongelige. Karakteristisk for malerierne er, at Jensen ikke bare har indfanget personernes ydre træk, men også deres personlighed ved bl.a. at lade små dagligdags forglemmelser, som en løs silkesløjfe eller uorden i håret, komme med på billedet.
På trods af at han i begyndelsen af sin karriere var den mest elskede portrætmaler i landet, var Jensen var dog også nødt til at finde andre indtægtskilder, bl.a. ved portrætsamlingen på Frederiksborg Slot, hvortil han udførte kopier af både egne og andres værker.
Igennem hele sin karriere var Jensen udsat for kritik fra særligt den indflydelsesrige kunsthistoriker N.L. Høyen – han var for tysk, for international og for vild i sin malestil – heraf øgenavnet ”Klatte-Jensen”. I takt med at kritikken tog til i løbet af 1830’erne, begyndte kunderne at svigte, og Jensen opgav til sidst malergerningen. Kritikken i samtiden har også haft stor betydning for Jensens eftermæle, og for at han, indtil nu, har været overset. Paradoksalt nok er kritikpunkterne netop de egenskaber, som man i dag værdsætter hos ham.
Om forfatterne
Bogen indeholder bidrag af Mette Houlberg Rung, Jes Fabricius Møller, Charlotte Christensen, Sine Krogh, Anna Schram Vejlby, Jens Lei Wendel-Hansen, Lone Kølle Martinsen, Marie Møller Christensen og Hannibal Frydendal Hansen.
Ulla Tofte, direktør for Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum, har skrevet bogens forord.
Strandberg Publishing
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage