BØGER . - En fælles forestillet nation - Dansk landskabsmaleri 1807-1875
Pris: Vejl. pris 399,95 krEn fælles forestillet nation
Dansk landskabsmaleri 1807-1875
Af Gertrud Oelsner
Udgivet 20. februar 2022
384 sider, rigt illustreret
Forlag: Strandberg Publishing
Som en af 1800-tallets væsentligste danske kunstgenrer kan landskabsmaleriet ikke alene fortælle om, hvordan Danmark engang så ud, og dermed minde os om, at det danske landskab er under konstant forvandling. Landskabsmaleriet kan også fortælle historien om, hvordan vores nation har været fremstillet gennem tiden.
Vi forbinder ofte det danske landskab med grønne bøge, kyststrækninger, bølgende kornmarker og monumenter fra ældre tider. Og det er ikke uden grund, for guldaldermalere som Lundbye, Eckersberg, Købke og Skovgaard har vist os et billede af nationen, hvor særligt det sjællandske landskab udgjorde den geografiske og æstetiske prisme, som den danske natur blev anskuet gennem. Sjældnere var de fynske landskaber, som blev malet, og endnu sjældnere de jyske egne eller øvrige dele af det danske rige.
Der var nogle helt lavpraktiske årsager til, at tidens kunstnere primært malede de sjællandske landskaber. Det var logistisk svært at bevæge sig rundt i datidens Danmark: En skrumletur med diligence ad stenede hullede veje var både langsommelig, dyr og ukomfortabel.
Gertrud Oelsners ph.d.-afhandling En fælles forestillet nation – Dansk landskabsmaleri 1807-1875, er en nybrydende undersøgelse af, hvordan 1800-tallets danske landskabsmaleri bidrog til at forme vores forståelse af Danmark som nation.
Gertrud Oelsner har gennemgået alle tilgængelige danske kunstkataloger fra 1807-1875 og kortlagt landskabsmalerierne med udgangspunkt i geografi og kronologi: Hvilke motiver og landsdele har været guldaldermalernes foretrukne, og hvordan ændrede motivvalget sig i takt med, at det blev lettere at transportere sig rundt i landet? Dermed har hun lavet en anderledes læsning af guldalderen, som har vist, at Sjællands bøgeskovsnatur er blevet betragtet som det arketypiske ”danmarksbillede”, og at København og Nordsjælland i høj grad har defineret forestillingen om Danmark.
Om forfatteren
Mag.art og ph.d. i kunsthistorie Gertrud Oelsner er direktør på Den Hirschsprungske Samling. Hun har tidligere været afdelingsleder og forskningsansvarlig på Fuglsang Kunstmuseum og museumsinspektør på Storstrøms Kunstmuseum. En fælles forestillet nation er Gertrud Oelsners roste ph.d.-afhandling, der nu udgives som bog.
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage