BØGER . - Guldalderens billedverden
Pris: Vejl. pris 399,95 krGuldalderens billedverden
Af Charlotte Christensen
Udgivet 7. marts 2019
408 sider, rigt illustreret
Forlag: Gyldendal
En opdagelsesrejse i guldalderens billedunivers
Guldalderens billedverden viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale, hvordan malerier og scenebilleder imødekom et behov for at lære historien, samtidens berømtheder og Danmarks natur, de fremmede lande og dyre- og planteverdenen at kende: ikke fjernt fra de emner, der vises i tv-stationernes populæreste serier.
Guldalderens kunstneriske univers forekommer velbekendt. Vi kender det fra museernes ophængninger og fra udstillinger. Men de billeder, man i dag præsenteres for, er ikke de samme, som man kunne se, hvis man var en kunstinteresseret borger – eller borgerinde – i perioden imellem Eckersbergs hjemkomst fra Frankrig og Italien – i 1816 – og Treårskrigen fra 1848-50. Bogen Guldalderens billedverden fortæller om, hvordan samtidskunsten dengang tog sig ud, i dagligdagen, i teatret og på de få offentlige udstillinger.
Guldalderens billedverden undersøger, hvilke kunstværker og scenebilleder og hvilken grafik, der reelt blev konsumeret af det danske publikum i det, vi i dag kalder guldalderen. Hvilke kunstnere var de mest udstillede, hvem solgte flest malerier til kongehus og adel og kunstmuseum? Hvad købte kunstsamlerne? Hvad fandt man ophængt i det offentligt tilgængelige kunstgalleri på Christiansborg Slot? Og hvad så tilskuerne i Det Kongelige Teater? Som den første publikation indkredser Guldalderens billedverden den kunst, der reelt var at se i Danmark – som ikke nødvendigvis er synonymt med den kunst, der i vore dage bedømmes som den bedste og den vigtigste.
Om forfatteren
Charlotte Christensen, født i Fiolstræde i København den 15. maj 1945. Mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet i januar 1971. 1973-77 museumsinspektør ved Aarhus Kunstmuseum, 1977-84 direktør for Kunstforeningen på Gammel Strand i København. Tog initiativet til den tværkulturelle historiske manifestation ”Christian IV-året 1988” og var projektets generalsekretær i perioden 1884-1989. Har undervist ved universiteterne i Århus, København og Kiel. Desuden virksomhed som lærer ved Statens Teaterskole og Skolen for moderne Dans. Specialeområder: dansk kunst og teaterhistorie 17.-20. århundrede, Nicolai Abildgaard, Jens Juel samt kunstindustri.
Kulturkritiker og anmelder ved Information, 1994-2002. Forfatter til talrige essays om kunst, teater og kulturhistoriske emner. 2008-10: Projektansat, tilknyttet Det Danske Kunstindustrimuseum.
Gyldendal
Klareboderne 3
1115 København K
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage