BØGER . - Penslen og Pistolen – Maleren Jens Adolf Jerichau
Pris: Vejl. pris 399,95 krPenslen og Pistolen
Maleren Jens Adolf Jerichau
Af Mikael Wivel
Udgivet 26. november 2019
480 sider, rigt illustreret
Forlag: Strandberg Publishing
En dramatisk fortælling om et kunstnerisk genis korte liv og fremragende værk
Maleren Jens Adolf Jerichau døde i 1916, kun 25 år gammel, men han havde ikke desto mindre arbejdet så målrettet, så intenst og så personligt med sit stof, at hans værk af bogens forfatter betegnes som et af de væsentligste i det 20. århundredes danske kunst. Der var tale om en mærkeligt suveræn udfoldelse, som i de sidste fire år af hans korte liv førte billeder med sig af en fuldkommen overrumplende originalitet – og dét også set i et internationalt perspektiv. Selv Picasso var imponeret, da han under Første Verdenskrig traf ham i Paris – så imponeret, at han foreslog Jerichau, at de skulle tage til Bretagne sammen og male side om side. Denne rejse blev desværre aldrig til noget, da Jerichau begik selvmord, før den kunne realiseres.
Jerichau har malet en række fremragende landskabsbilleder, men han arbejdede dog først og fremmest med vældige figurkompositioner, som byggede på dén store tradition i vesterlandsk kunst, der går tilbage til den italienske renæssance. Ikke desto mindre er disse kompositioner absolut moderne, både i stil og udtryk, og det er denne modsætning mellem noget velkendt og noget ukendt, der gør dem så interessante. De ligner ikke noget andet, hverken i dansk eller international modernisme.
Jerichau kom ud af i en berømt kunstnerslægt. Hans bedstefar var billedhuggeren af samme navn, Jens Adolf Jerichau, og hans bedstemor var malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann, og både hans far og hans onkel var malere.
Om forfatteren
Mikael Wivel er kunsthistoriker og dr.phil. Wivel arbejdede først som kunstkritiker ved Information og Weekendavisen, og siden som museumsinspektør ved Ordrupgaard og forskningslektor ved Københavns Universitet. Han har skrevet bøger om dansk kunst og danske kunstnere – fra Christen Købke over Carl-Henning Pedersen til Per Kirkeby og Kurt Trampedach.
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage