kunstbøger - Anna Thommesen. Vævninger
Pris: Vejl. pris 299,95 krAnna Thommesen
Vævninger
Udgivet 6. februar 2026
240 sider, rigt illustreret
Pris: 299,95 kr.
Forlag: Strandberg Publishing i
samarbejde med Statens Museum for
Kunst og Holstebro Kunstmuseum
Med sit livslange virke som billedvæver har Anna Thommesen (1908-2004) en betydningsfuld plads i den danske kunsthistorie. I sine billedtæpper arbejdede hun systematisk med at undersøge farver og mønstre, som hun gentog og varierede over årtier, som var der tale om en lang samtale eller et stykke musik. Hendes abstrakte, geometriske billedtæpper udgør derved et enestående bidrag til den danske, modernistiske kunst.
På trods af, at Anna Thommesen var et etableret navn på den danske kunstscene i sin samtid – blandt andet i kraft af sine store, offentlige udsmykninger til Roskilde Domkirke og Folketingets Landstingssal – er hun i dag ikke kendt i den brede offentlighed. Det gør Anna Thommesen – Vævninger op med. Igennem en række tekster giver bogen, der ledsager udstillingen af samme navn på SMK og Holstebro Kunstmuseum, et unikt indblik i Thommesens kunstpraksis, der både indbefatter billedvævninger, udsmykninger, mønstertegninger, akvarelskitser og garnprøver.
Med artikelbidrag fra den internationalt anerkendte kurator Lynne Cooke, forsker i nordisk design Mark Mussari, kunsthistorikerne Philip Pihl og Ane Preisler Skovgaard, journalist Karen Vad samt udstillingens kuratorer, Dorthe Aagesen (seniorforsker ved SMK) og Anders Gaardboe Jensen (direktør
for Holstebro Kunstmuseum) udfolder bogen perspektiver inden for både de kunst- og designhistoriske fagfelter og diskuterer Anna Thommesens position. Bogen kaster et helt nyt blik på Thommesens virke set i lyset af det 20. århundredes tekstilkunst og belyser hendes placering i både dansk og international kunsthistorie.
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage