kunstbøger - At se langsomt
Pris: Vejl. pris 249,95 krAt se langsomt
Slow looking og trivsel i mødet med kunst
Cecilie Monrad,
Kasper Levin, Eva Hjelms og
Jon Toke Brestisson
Udgivet 10. november 2026
248 sider, rigt illustreret
Forlag: Strandberg Publishing
Slow looking og trivsel i mødet med kunst
Vi lever i en tid, hvor tempoet er højt, og opmærksomheden
konstant bliver trukket i nye retninger. Men hvad sker der, hvis
vi gør det modsatte? Hvis vi stopper op foran et kunstværk,
bliver stående og giver os tid til virkelig at se?
I At se langsomt undersøger museumsfolk og forskere, hvordan
slow looking, det langsomme og opmærksomme møde med
kunst, kan bruges til at skabe rum for nærvær, fordybelse og
fællesskab. Bogen tager afsæt i det landsdækkende projekt Fra
udfordring til mulighed, hvor seks danske museer har afprøvet
metoden i samarbejde med mennesker i sårbare positioner.
Slow looking handler ikke blot om at bruge længere tid foran
et kunstværk. Det handler om at lægge mærke til det, der ikke
viser sig ved første blik: farver, former, materialer og detaljer,
men også de tanker, associationer og perspektiver, der opstår,
når tempoet sættes ned. I projektet er metoden blevet undersøgt
som en faciliteret æstetisk praksis, ikke som behandling, men
som en mulig vej til større opmærksomhed, deltagelse og
forbindelse til andre.
På Frederiksbergmuseerne arbejdede unge fra HF+ med slow
looking gennem et 12-ugers forløb. Her blev kunsten et fælles
tredje, som deltagerne kunne samles om uden krav om at
præstere eller finde de rigtige svar. En deltager beskrev, hvordan
metoden havde lært hende at tage en pause fra de mange
samtidige indtryk og i stedet fokusere på én ting ad gangen.
Forløbet viste samtidig, hvordan relationer gradvist kunne opstå
gennem den fælles opmærksomhed på kunsten.
På Museum Vestsjælland deltog borgere med blandt andet
erfaringer med stress, angst, depression, kroniske smerter og
længerevarende belastningsreaktioner. Her blev kunsten og de
historiske rum brugt som afsæt for langsomhed og sansning. En
deltager beskrev oplevelsen helt konkret: "Jeg er kommet her og
har haft hjertebanken og haft det rigtig skidt, og efter et stykke
tid hvor jeg har været her, er jeg bare faldet til ro. Mit hjerte er
faldet til ro."
Bogen samler forskning, metode og praksiserfaringer fra
Frederiksbergmuseerne, Esbjerg Kunstmuseum, Skagens
Museum, Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum, Museum
Vestsjælland og Trapholt. På tværs af de seks museer undersøges
det samme grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der, når vi
giver kunsten tid, og hvad kan langsomme møder med kunst
og kulturarv betyde for mennesker, der oplever mistrivsel eller
befinder sig i en sårbar position?
Om forfatterne
At se langsomt – Slow looking og trivsel i mødet med kunst
er redigeret af Cecilie Monrad, Kasper Levin, Eva Hjelms
og Jon Toke Brestisson. Cecilie Monrad arbejder med
trivselsfremmende kunst- og kulturpraksisser, Kasper Levin
forsker i kunst, æstetiske oplevelser og mental sundhed, Eva
Hjelms har arbejdet med kultur- og sundhedsprojekter i mere
end 15 år, og Jon Toke Brestisson er autoriseret klinisk psykolog
og cand.mag. i litteraturvidenskab.
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage